Testrup Højskole 

Kirkenavn

Bynavn

Vandreruter

Distance: 10,2 km
Antal Spots: 7
Loopet ved Testrup Højskole er 10,2 km, med syv spots undervejs. Ruten går primært ad mindre asfalterede veje og i bynære områder, men har også kortere stræk i skov og på grusstier. Ved de forskellige spots kan du blive klogere på det unikke ved stedet og dets betydning for området gennem små videofortællinger. Der er parkeringsmuligheder ved højskolen, og i nærheden af alle spots. Der er desuden opsat bænke ved højskolen hvor der også er adgang til toilet.
Distance: 29 km
Antal Spots: 8
Højskoleruten fra Testrup Højskole til Idrætshøjskolen Aarhus strækker sig over 29 km med otte forskellige spots undervejs. Ruten veksler mellem små asfalterede veje, skovområder og bynære omgivelser i Mårslet og Aarhus. Ruten starter og slutter ved en højskole, men du kan sagtens vælge kun at gå enkelte dele af ruten. Ved højskolerne og de forskellige spots kan du blive klogere på det unikke ved stedet og den lokale betydning stedet har for området gennem små videofortællinger. Du får også en refleksionsopgave og en højskolesang, du kan tage med videre på turen. Der er parkeringsmuligheder ved alle spots på ruten, og det er muligt at tage offentlig transport til højskolerne, Mindeparken, Moesgaard museum og den genslyngede å. Der er opsat borde og bænke ved alle spots på nær Fløjstrup skov. Toiletter kan findes ved højskolerne, Dokk1, Mindeparken og Moesgaard museum.
Distance: 19,3 km
Antal Spots: 7
Højskoleruten Testrup Højskole - Rude Strand Højskole strækker sig over 19,3 km med 7 forskellige spots undervejs. Ruten veksler mellem grus- og cykelstier ved skov og strand samt fortov og asfalterede stier i de bynære områder i og omkring Mårslet. Ruten starter og slutter ved en højskole, men du kan sagtens vælge kun at gå enkelte dele af ruten. Ved højskolerne og de forskellige spots kan du blive klogere på det unikke ved stedet og den lokale betydning stedet har for området gennem små videofortællinger. Du får også en refleksionsopgave og en højskolesang, du kan tage med videre på turen. Der er parkeringsmuligheder ved eller i nærheden af alle spots på ruten, og det er muligt at tage offentlig transport til eller i nærheden af højskolerne, Kysing Strand, Kysing Næs og Giber Bro. Der er opsat borde og bænke ved højskolerne og flere steder undervejs, og der er adgang til toiletter i forbindelse med højskolerne, Kysing Strand og Den genslyngede å ved Vilhelmsborg.

Testrup Højskole

Testrup Højskole er en grundtvigsk højskole, som blev grundlagt i 1866 af Jens Nørregaard. Han og hans medarbejdere var med til at cementere højskolernes vigtighed for samfundet. Højskolen er især kendt for dens linjefag; Musik, Teater, Filosofi, Kunst, Skrivning  

Mange har i årenes løb fundet inspiration og nye ideer til at videreføre deres håndværk igennem Testrup Højskoles kurser. 

Kontakt Højskolen

følg med i andres ruter

Her kommer skolens instagram feed