Djurslands Folkehøjskole

Kirkenavn

Bynavn

Vandreruter

 Distance: 10,3 km
 Antal Spots: 6
Loopet ved Djurslands Folkehøjskole er 10,3 km langt, med seks spots undervejs. Ruten er primært på mindre asfalterede veje, med korte stræk på skovstier. Ved de forskellige spots kan du blive klogere på det unikke ved stedet og dets betydning for området gennem små videofortællinger. Der er parkeringsmuligheder ved højskolen og i nærheden af alle spots. Der er desuden opsat bænke ved højskolen hvor der også er adgang til toilet.
 Distance: 29 km
 Antal Spots: 9
Højskoleruten Djurslands Folkehøjskole – Den Europæiske Filmhøjskole strækker sig over 29 km mellem Djurslands Folkehøjskole og Den Europæiske Filmhøjskole med ni forskellige spots undervejs. Ruten veksler mellem grus- og skovstier, strand, små landeveje og fortov i de bynære områder ved Tirstrup og Ebeltoft. Ruten starter og slutter ved en højskole, men du kan sagtens vælge kun at gå enkelte dele af ruten. Ved højskolerne og de forskellige spots kan du blive klogere på det unikke ved stedet og den lokale betydning stedet har for området gennem små videofortællinger. Du får også en refleksionsopgave og en højskolesang, du kan tage med videre på turen. Der er parkeringsmuligheder ved højskolerne, Tirstrup Kirke, Birkesig kalkovne, Ruggaard Gods, Jernhatten og Havmøllen Skanse, og det er muligt at tage offentlig transport til højskolerne, Tirstrup Kirke, Jernhatten og Havmøllen Skanse. Der er opsat borde og bænke ved højskolerne og Tirstrup Kirke, hvor der også er adgang til toiletter. Der er ligeledes borde og bænke ved Birkesig kalkovne og Ruggaard Gods.
 Distance: 21,5 km
 Antal Spots: 4
Højskoleruten Djurslands Folkehøjskole – Kalø Højskole strækker sig over 21,5 km fra Djurslands Folkehøjskole til Kalø Højskole med fire forskellige spots undervejs. Ruten veksler mellem korte strækninger på mindre landeveje, små asfalterede veje og stier ved landsbyerne Tirstrup og Feldballe samt grus- og skovstier. Ruten starter og slutter ved en højskole, men du kan sagtens vælge kun at gå enkelte dele af ruten. Ved højskolerne og de forskellige spots kan du blive klogere på det unikke ved stedet og den lokale betydning stedet har for området gennem små videofortællinger. Du får også en refleksionsopgave og en højskolesang, du kan tage med videre på turen. Der er parkeringsmuligheder ved alle spots på ruten, og det er muligt at tage offentlig transport til højskolerne og Friland ved Feldballe. Der er opsat borde og bænke ved højskolerne, hvor der også er adgang til toiletter.

Djurslands Folkehøjskole

Højskolen blev grundlagt i år 2002, og har til huse på Råmosegård ved Tirstrup. Skolens bygninger har fungeret som både fattiggård, psykiatrisk hospital og flygtningecenter.

Rummelighed er skolens nøgleværdi, og derfor gør vi særligt meget ud af, at elever med forskellige forudsætninger, bl.a. udviklingshæmmede, har mulighed for et godt højskoleophold.

 Skolen har 3 hovedlinjer: Kunst, Idræt & Friluftsliv og Musik.

Derudover er der en Danse- og Teater-linje og en række valgfag.

Kontakt Højskolen

følg med i andres ruter

Her kommer skolens instagram feed